BOGINSPIRATION: Jeg drømmer om at læse igen!

Sådan laver du en Bullet Journal – Den ultimative alt-i-én-kalender

billede-15-11-2016-14-41-03

Dette er en guide til nybegyndere. Hvis du vil se billeder af, hvordan min bullet journal ser ud i dag, kan du tjekke det ud lige her.

En kalender til lektier, lister, fitness, madplanlægning og alt du kan finde på, som du samtidig kan have det sjovt med at lave? Det lyder for godt, ikke? Det er det også. Jeg tror man skal være lidt af en organisationsnørd for at elske det lige så meget som jeg gør, men prøv. Bare prøv!

Da jeg første gang faldt over konceptet tænkte jeg, at det ville jeg da gerne prøve, men det er sikkert for svært. Det var så usandt! Det er helt vildt nemt at gå igang med en kalender der er helt perfekt til lige præcis dig. Og hvis du ikke har brug for en million lister og at planlægge alt muligt, så kan du jo også bare bruge den som en helt almindelig kalender og to-do liste, for det er jo helt op til dig selv hvordan du gør. Det behøver ikke være særligt indviklet.

Uanset hvor meget eller lidt tid du bruger, så vil alle nyde godt af disse positive sider ved Bullet Journaling:

  • Du skal ikke rende rundt med udnødvendigt meget papir og blanke sider for dage du ikke får brugt, for du laver kun de sider du kan bruge
  • Du kan specialisere den efter dit specifikke behov – så hvis du tracker din motion, og du dyrker joga februar men spiller fodbold marts, så kan du bare lave en ny side der passer til din nye livsstil – kalenderen udvikler sig med dig
  • Du kan frit prøve dig frem med forskellige idéer og koncepter, og hvis du ikke kan lide dem, er det nemt nok at bladre til en ny side

 

The basics

Hvis du godt kender en smule til de basale ting, som at lave sin månedlige kalender, men vil have noget inspiration til nye sider, kan du skippe denne del.

En Bullet Journal er en kalender. Man kan godt lade være med at bruge nogle elementer hvis man ikke vil, men de fleste Journals består af en indholdsfortegnelse, en månedlig kalender, en future log og en to-do liste.

 

Jeg bruger personligt ikke indholdsfortegnelse. Jeg kommer ind på alternativer til de forskellige ting senere.

  • Det første du gør for at komme igang, er at finde en notesbog. Den skal gerne have mindst tredive linjer, så der er plads til din månedlige kalender. Derudover er der frit slag – min er A4-størrelse og ternene ser sådan her ud, fordi jeg godt kan lide at der er rettelinjer, men at det samtidigt er nemt at ignorere dem:

billede-15-11-2016-14-42-10

Her er en handy begynder-guide af ham der har opfundet det, som beskriver det basale:

Indholdsfortegnelse

  • Som du kan se i videoen skal du starte ud med at lave en indholdsfortegnelse. Især her i starten er det rart at have en side du kan vende tilbage til, så du er opmærksom på hvilke sider du allerede har lavet.

Future log

  • Det næste du skal lave er en Future Log. Her kan du skrive planer til fremtiden, så hvis du har planer i februar, men du ikke har lavet februar måned endnu, kan du skrive dem ned der og vende tilbage når du når til februar.

billede-15-11-2016-14-42-41

Månedlig kalender

  • Hver måned laver du en side til måneden. Det er så nemt! Du skriver bare alle datoerne i måneden på en linje hver, og så skriver du ved siden af hvilke planer du har. Det er godt til at have et overblik over hvornår på måneden du har travlt, og hvornår du har god tid, og så kan du altså vende tilbage til denne hoved-side i løbet af måneden, når du laver resten af din Journal. Husk ikke at over-crowde denne side – du behøver ikke at skrive her, at du skal hente børn kl. 4 og til yoga kl. 5, sådan nogle planer hører til din ugentlig plan. Jeg forklarer nærmere senere.

billede-15-11-2016-14-43-22

To-do liste

  • Jeg starter hver måned ud med en stor to-do liste på den modsatte side. Jeg prøvede at lave ugentlige to-do-lister, ligesom han gør i videoen, men jeg opdagede at jeg endte med at skrive de samme punkter igen og igen, og så bare rykke dem længere og længere frem. Så måden jeg gør det på, er en stor overordnet to-do liste hver eneste måned, som indeholder punkter der ikke har en konkret dag de skal klares, og så har jeg små ting som ‘vask tøj’ i min ugentlige kalender. Hvis jeg så en måned fylder min to-do liste op, så rykker jeg den bare til næste blanke side. Jeg har altid et bogmærke ved min to-do liste, så jeg nemt kan finde den og se om jeg har klaret den, derfor er det lidt ligemeget hvor den er henne. Prøv dig endelig frem, og del evt. din to-do liste op hvis det fungerer bedre for dig.

billede-15-11-2016-14-43-59

 

Min Bullet Journal – inspiration

Som jeg sagde kan man lave lige hvad man vil. Min Journal har mest fokus på mit studie og lister, men hvis du f.eks. går op i at tracke dit helbred eller har børn har jeg lavet et afsluttende afsnit som måske vil passe bedre til dig.

Overblik

Som jeg sagde tidligere bruger jeg ikke en indholdsfortegnelse. Det er fordi jeg i stedet har Tabs.

billede-15-11-2016-14-41-30 billede-15-11-2016-14-41-18

Som I kan se, har jeg i toppen hver måned markeret – det gør det nemmere at finde ud af hvor jeg er henne i journalen, og finde gamle ting hvis jeg har brug for det.

Derudover har jeg nogle plastik-tabs, som er fra et museum, som sørger for, jeg altid kan finde min to-do liste og min uge-kalender. Dem har jeg valgt ikke at sætte fast, fordi jeg jo ændrer dem hver eneste uge.

Til sidst har jeg markeret vigtige lister med Tabs. F.eks. da jeg planlagde en Halloween-fest, havde jeg lavet en liste, helt specifikt til formålet, så de punkter ikke rodede i resten af kalenderen. Da jeg var færdig med festen klippede jeg Tab’en af igen.

Jeg laver ganske simpelt en Tab ved at sætte et stykke washi-tape (tape lavet af papir så man kan skrive på det) og så bøje det på siden. Det her tape er fra Cinnober i København, men washi er begyndt at blive ret populært, så det burde være nemt at finde andre steder.

billede-15-11-2016-14-45-00

Ugentlig kalender / Lektietracker

Da jeg p.t. kun har timer mandag til onsdag, starter min uge om torsdagen. Det er selvfølgelig for de færreste, det ville give mening at skrive sin kalender på den måde, men det rare ved det er at jeg altså kan se i bunden hvilke lektier jeg har for, og så kan jeg med overblikket over min uge regne ud hvornår det er smartest at få lavet dem. Hvis jeg f.eks. skal til fest lørdag, skriver jeg et memo torsdag og fredag om at jeg skal lave mine lektier dér.

Jeg prøvede på flere forskellige måder, men i sidste ende var det rigtigt vigtigt for mig at have et ordentligt overblik, så jeg ikke blev overrasket over, pludselig ikke at have mere tid.

billede-15-11-2016-14-45-34

Når jeg så engang imellem ikke har lektier, f.eks. i ferierne, så kan jeg godt lide at lege lidt med hvordan jeg sætter kalenderen op. Det var det jeg sagde, med at det er så nemt at ændre på kalenderen, som dit liv skrider fremad.

billede-15-11-2016-14-45-56

Resten af siderne i min kalender kan jeg desværre ikke vise jer, da de er ret personlige. De er også mest i liste-form, så det er ikke særligt inspirerende. Men jeg skriver jævnligt idéer til blogindlæg og madvideoer, og selvfølgelig vigtige informationer, som f.eks. til når jeg skal flytte lige om lidt. Det er rart at kunne skabe overblik på den måde.

 

Æstetik

Som I nok har spottet, er min egen Journal meget simpel. Jeg bliver simpelthen for stresset hvis jeg pynter den for meget – for så føler jeg ikke, jeg kan få lavet min ugentlige kalender, med mindre jeg har tid til at sætte mig ned og gøre den pæn, og det har jeg altså ikke overskud til i min hverdag.

Men der er utroligt mange muligheder for kreativ udfoldelse, og Bullet Journal er kendt for at være en form for pæn dagbog for mange. Her er nogle forskellige muligheder, og hvis det tiltaler dig at bruge lidt længere tid på din kalender tror jeg du kan have det rigtigt sjovt det.

Jeg har bare smidt billederne uden beskrivelse, da jeg tænker de taler for sig selv.

Fra instagram: @tinyrayofsunshine

Fra instagram: @thevintagewren

Fra etsy-bruger VeryVivv

Fra instagram: @jess_studies

 

Andre idéer til sider

Her til sidst ville jeg lige afslutte med nogle ekstra idéer til hvordan man kan bruge sin Bullet Journal.

Hvis I vil have, jeg skal lave et indlæg med mere information og idéer, må I gerne kommentere.

God dag og god Bullet Journaling!

  • En “habit tracker” af instagram-bruger @clairekhoo. Mange bruger deres Journal til at tracke gode vaner, så de bliver motiveret til at gøre mere af det. Track f.eks. hvor meget vand du drikker, eller hvor meget sport du dyrker.

  • Track en specifik vane – her et eksempel af instagram-bruger @tinyrayofsunshine.

  • Track dine udgifter, og se hvad de går til, som @honeyrozes gør her.

  • Følg @grey.and.copper’s eksempel, og skriv lister over film, bøger etc.

Du kan også prøve at lave:

  • En takenemmeligheds-tracker, hvor du skriver ned hvad du oplever af gode ting og er taknemmelig for.
  • En liste over ting der gør dig glad, som du kan vende tilbage til når du har det hårdt. Det kan være ting som ‘mine børn’ eller idéer til ting du kan gøre, som at tage et karbad, gå en tur eller at besøge starbucks.
  • En tracker over dine børn – sjove ord de siger, ting du vil fortælle dem når de bliver ældre etc.
  • En madplan – du kan evt. have post-it notes med madopskrifter, som du kan gemme hvis du løber tør for idéer.

Mulighederne er uendelige!

4 kommentarer

  • Louise

    Super godt indlæg – tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne Gul

      Hvor er jeg glad for, det kunne bruges! Tak for din kommentar! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilda

    Hej! Tak for et fedt og inspirerende indlæg. Jeg tænkte på…. Har du en oversigt over dine forskellige typer bullets? Kan se, at du bruger forskellige og andre end i videoen, så jeg tænkte, du måske kunne beskrive dem nærmere? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne Gul

      Tak for din kommentar!! Jeg skal forsøge at lave et indlæg om det i løbet af måneden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOGINSPIRATION: Jeg drømmer om at læse igen!